SmokersParadise

Aktive filtre

Introduktion til piben

Når vi snakker om piben, nævner vi nok en af de mest tidløse rygeintrumenter som igennem tiden har bevist at være en go-to metode, når der skal tændes op for en tørret urt eller tobak. Piber kommer i alle slags former, længder, designs, farver og materialer – alt til enhver smag.

Piben strækker sig tilbage til oldtiden og gamle civilisationer hvor man har udøvet den praksis at ryge på pibe, både ceremonielt men også som nydelsesmiddel. Overalt i verden har man fundet beviser på at der er blevet røget på hvad vi definere som en pibe. Piben i sig selv er måske også den som starter hele bølgen med udvidet designs som at lave et kammer i piben som kan holde vand. Og derved har vi vandpiben som også er en af de mest populære rygemetoder i verden.

Hvis du er en som godt kan lide at have en hurtig, men stadig rar og behagelig ryge session, så kan piben helt klart være svaret til dig. Da du med en pibe hurtigt kan tænde op og ligge den til siden efter et par hvæs. Dette gør at man over en dag fx kan have en pibe med sig som er fyldt med ens urt eller tobak og altid tænde op når man finder tiden og rummet til det.

Pibens materiale

Piber kommer i et hav af designs og i forskellige slags materialer. Hvert materiale kan gøre sig godt i bestemte situationer eller de kan hver i sær have en unik indflydelse på røgen. De mest brugte materialer er træ, metal, merskum og glas. Men disse er ikke de eneste materialer brugt i pibe verden. Vi kan også finde piber lavet på majskolber, sten og silikone. Alle piberne, om det er en metal pibe eller en pibe lavet på en majskolbe, så vil funktionen og brug være det samme.

Træ

Træpiben er nok den mest velkendte og mest populære pibe blandt de forskellige materialer du kan finde piber i. Træet er med til at give en meget naturlig følelse og blid røg når du ryger på en pibe af træ. Denne slags pibe er velkendt da træ er let at arbejde med og der er tusinde vis af forskellige træsorter at vælge i mellem, som alle samtidig er med til at bidrage til noget unikt.

Metal

Metalpiber kommer i mange designs, dog ser du mest et enkelt klassisk design hvor piben ikke fylder meget. Disse piber kan være gode til situationer hvor det skal gå hurtigt, og måske heller ikke koste så meget. Metalpiber findes nemlig i nogle af de laveste prisklasser når man kigger på en ny pibe.

Glas

Design og flotte farver! Det er hvad du får når du køber en pibe lavet af glas. Disse flotte håndværk kan være en ekstrem god samtalestarter da de kan stå alene og være fokuspunktet på en aften. Disse piber er tænkt til design og til at du kan personalisere din pibe med et fedt design. Man skal dog huske på at når vi har med glas at gøre skal man være ekstra forsigtig, da de nemt kan gå i stykker.

Merskum

Merskum er et mineral som bliver gravet op fra jorden af og som man derefter former til smukke, håndlavede piber. Denne tradition med at lave merskum om til piber er blevet gjort i steder som Tyrkiet igennem de sidste 200+ år. Det er et håndværk som kun meget få stadig laver, da det kræver ekstrem perfektion at arbejde med merskum. Med dette for du altså noget af det mest unikke der kan tilbydes inde for pibeverden. Med flotte indgraveringer og mønstre træder merskums piber op i klassen og tilbyder dig en pibe som kan følge dig resten af livet.

Majskolbe

Majspiben er det perfekte valg til dig som skal på vandretur, festival eller en tur på stranden. Disse piber kan være meget økonomiske og nemme at tage i brug. Dog med den bagatel at de ikke kan ryges på uendeligt. Majspiben er nemlig lavet på en majskolbe som stille og roligt vil brænde sig selv op. Dette er helt normalt og gør at det på en måde bliver en slags ”engangspibe”.

Silikone

Piber lavet i silikone er tænkt som en transportabel pibe som nemt kan tages med i lommen eller tasken. Silikone er varmestærkt og kan holde til meget slid og derfor ideelt til at lave en transportabel pibe af. Det er næsten umuligt at komme til at ødelægge disse piber og kan derfor være praktisk for dig som er meget på farten.

Forskellige Pibetyper: Glas, Merskum, Metal, Træ, Olie, og Mere

Pibe